Indvielse af klublokalerne
Indvielsen startede med en fælleskøretur for dem der ikke tog slæbet med at stille an og klargøre lokalerne til den store fest om aftenen.
Den rigtige indvielse startede med et par bevingede ord af sponsering dealer Chris Anker- Petersen, herefter blev den røde snor klippet over, nogle syntes den store begivenhed skulle gentages der var nogle de ikke helt så hvad der skete, dette resulterede at snoren blev klippet over i adskillige småstykker som herefter blevet revet væk i troen på at disse ”bidder” med tiden vil blive de rene klenodier og kan sælges på auktion for en mindre formue.
Herefter blev der behørigt skålet i Champagne ind til den sidste dråbe var vredet ud af flaskerne, herefter startede de egentlige festligheder med en lækker buffet og div. våde varer, senere på aftenen blev der spillet op til dans af et lækkert Irish-band som i øvrigt er bemandet med et HOG Aros medlem, senere blev stillet op til rigtig ”Linedance” også af et HOG Aros medlem og dennes frue som kunne give en professionel undervisning, så der blev rigtig gået til makronerne, det var et godt initiativ og et sjovt indslag til aftenens festligheder. Ellers gik aftenen med råhygge hele vejen rundt, og sovesalen (Hotellet) blev også indviet nogle tog det i brug før end andre, og andre ville slet ikke op næste dag de sov lige så godt.
Men op kom dog alle til den fælles morgenmad og det efterfølgende medlemsmøde som var rimelig besøgt, vi må håbe at alle de ”usynlige” medlemmer snart viser sig nu da vi har fået så fantastiske rammer til vore aktiviteter, der blev også nedsat et klubhusudvalg der vil sørge for at få gang i de fremtidige aktiviteter i og omkring klublokalerne.
Dagen sluttede med en fælles køretur i det flotte vejr gennem det midtjyske ud til en svalende is ved søerne i Silkeborg.